Vi er Gitte og Anna, mor og datter, og sammen driver vi Glas & Glimt – et lille dansk glasværksted med fokus på håndlavet kunsthåndværk og fortællinger i glas.
Glas & Glimt blev grundlagt af Gitte i 1996 og bygger på mange års erfaring med glas og en særlig selvudviklet teknik med pulverindfarvning, som giver værkerne dybde, glød og et levende farvespil. Vores kollektioner består primært af håndlavede glasfigurer til ophæng inspireret af naturen – især fugle og sommerfugle – og den symbolik, de hver især bærer med sig.
Hvert stykke glas bliver formet i hånden og er unikt. For os handler det om kvalitet og små poetiske detaljer, som kan bringe glæde ind i hjemmet.
Glas & Glimt
Østergade 1, Skælskør
Tlf.: 98392991